Q: Ja. Men der er en ting jeg tænker på. F.eks. os der ikke er eks-misbrugere kan vi tilbyde noget sådan et sted. Altså kan vi tilbyde noget andet?

A: Fordi I har jo noget. I repræsentere jo det som vi sådan set har skubbet væk ik? Altså almindelige mennesker... Jeg har lige fået stort kørekort. Jeg glæder mig simpelthen til at skulle ud blandt almindeligt mennesker. Fordi samtalerne de drejer sig ikke om stoffer, eller stofrelaterede ting. Det er om alt muligt andet i livet. Og det glæder jeg mig lidt til fordi når du er misbruger så omgås du næsten kun andre misbrugere.

Q: Men betyder det at sådan et brugerrum f.eks. vil kunne være sådan en slags sluse eller en forbindelse til omverden?

A: Det kunne det godt være. Det kunne det sådan set godt. Fordi så kommer I med jeres ressourcer og jeres bagland og sådan noget ik? Hvor I nogen gange støder ind i folk og ser “de er sgu bare motiveret”. Også kan du sige “ham der kan jeg sgu godt tage en chance med, jeg kender en der kan bruge en mand” ik? Og hvad man prøver. Og på den måde så kan man godt være det kan være et lille trinbræt til et videre ...

I forbindelse med mit speciale har jeg været ude på gaden, sammen med Dugnad og Junkfood, og har interviewet Vesterbros stofbrugere om deres ønsker, tanker og ideer til Dugnad Center Vesterbro. Jeg har gennemført 7 interviews og har herigennem fået materiale jeg kan behandle, og teoretisere, i mit speciale. Når man ser bort fra dette har jeg også fået en oplevelse for livet, eller måske nærmere om livet. Jeg har fået en lille indsigt i den verden menneskerne på gaden lever i.

Ovenstående citat er fra et af de sidste interviews jeg lavede. Jeg har valgt det, da det understreger i hvor høj grad der er behov for et Dugnad Center Vesterbro. Der er behov for et sted hvor os, helt ”almindelige mennesker”, kan komme og udveksle ideer, tanker og meninger med gaden mennesker. Det er i relationen til andre vi flytter os og får oplevelser der fortæller os noget om livet. Det er i denne relation vores eget liv, og de værdier som vi tror er vigtige for os, sættes i perspektiv. Samtidig fortæller det noget om hvor svært det måske egentlig kan være at komme tilbage ind i samfundet når man først er blevet ”dømt ude”. Et Dugnad Center Vesterbro kan måske være slusen ind i samfundet igen? Et sted hvor man kan bevise, man faktisk er motiveret til at komme ind i kampen igen?

Jeg har flyttet mig i relationen til de mennesker jeg har interviewet. Jeg håber dog også, de har flyttet sig i relationen vil mig. Ovenstående citat kan derfor være en påmindelse om, at hvis vi ønsker en gruppe mennesker skal udvikle sig, og kvalificeres, så må vi betragte de relationer der er til rådighed for dem. Det er den kvalitative forskel som gør forskellen der fører til en forandring.

Specialstuderende på psykologi Hans Grumløse