Hedder VK´s regeringsgrundlag. De vil “Skabe lige muligheder og fælles ansvar for samfundets svage og udsatte grupper - et samfund hvor alle er med”. Således står der i afsnit 9 s 28 om de mest udsatte i “Mulighedernes samfund”. For mulighedernes land for stofbrugere står der:
Lægeordineret heroin til de tungeste misbrugere
Regeringen vil som led i behandlingsindsatsen for de tungeste
heroinmisbrugere igangsætte en ordning med lægeordineret heroin. Målet
er fortsat, at de pågældende kommer ud af deres misbrug.
Frit valg af behandlingstilbud for stofmisbrugere
Regeringen vil udvide den nuværende ordning for frit valg af
behandlingstilbud for stofmisbrug, så private ambulante
behandlingstilbud også omfattes. Herefter vil retten til frit valg
mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud for
stofmisbrug omfatte såvel døgnområdet som det ambulante område.
Fokus på udsatte gruppers sundhedsproblemer
Regeringen vil forstærke indsatsen for at forebygge sundhedsmæssige
problemer blandt de udsatte grupper. Usund levevis og dårligt helbred
kan være en alvorlig barriere for at begå sig på arbejdsmarkedet og i
samfundet i det hele taget. Bekæmpelsen af social ulighed i sundhed
skal derfor indgå som et vigtigt element i en ny forebyggelsesplan.
I et brugerperspektiv må det betyde at der endelig etableres et brugerrum hvor stofbrugerne kan indtage deres stoffer under sundhedsfaglig og etiske forhold. Erfaringer fra 80 brugerrum i vesten Canada og Australien viser klart - at det redder liv, skaber bedre sundhed hos stofbrugerne, skaber bedre kontakt og at lokalområderne bliver aflastet af stofbrugere der bliver nødt til at indtage stoffer bag en bil eller i en affaldscontainer og efterladte kanyler.
Så hvis regeringen vil en brugerorienteret velfærd, vil de - hvis de er hurtige - kunne komme op på internationale standarter inden næste valg. Ultimo 2008 står der et helt nyt sundhedsrum klar på Vesterbro - forberedt til at kunne fungere som brugerrum. Så det kan gå hurtigt!


