Dugnad har fået støtte fra Indenrigs- og Sundhedsminister Lars løkke Rasmussen og Københavns Kommune om etablering af et Dugnad Center på Vesterbro. Dugnad har lavet et partnerskab med Københavns Kommune om Dugnad Center der nu støttes økonomisk med 12,2 mio fra indenrigs- og sundhedsministeriet.
Dugnad er et lokalområde der går sammen om at komme med løsningsforslag på en over 30 år gammel konflikt.
I landets mest narkobelastede bydel har en række beboere, virksomheder, organisationer og stofbrugere sammen udarbejdet 101 forslag til fælles løsninger på de narkorelaterede problemer på Vesterbro. Det resultere nu i en øget indsats for nogle af de mest udsatte i landet.
Nedenfor kan du læse pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fra Dugnad.

Demonstration på Vesterbro 1976.
Vesterbro anno 2006: Samme situation og med udmeldingen i dag fra
Lars Løkke på vej i en anden retning, med forsøg
med Sundhedsrum i en light udgave og bedre forhold for stofbrugerne
og dermed for lokalområdet.


Fxerum og Lars Løkke på Vesterbro
Pressemeddelelse:
Udmøntning af Vesterbro-puljen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 25. august 2006
Sundhedsrum
til stofmisbrugere på Vesterbro
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har
i dag udmøntet Vesterbro-puljen, som regeringen og satspuljepartierne
(V, S, DF, KF, RV og SF) blev enige om at oprette i forbindelse
med satspuljeaftalen for 2006. Bl.a. afsætter ministeren midler
til et forsøg med sundhedsrum, hvor man på et og samme
sted kombinerer relevante sundhedsfaglige tilbud med socialfaglig
rådgivning og værestedsfunktion mv.
Indenrigs- og sundhedsministeren udtaler i den forbindelse:
”Det er med stor glæde, at jeg afsætter 12,2 mio.
kr. til det forsøg med sundhedsrum, som de lokale kræfter
forsamlet i Dugnad Center Vesterbro står bag. Perspektivet
er spændende. Udover det rent indholdsmæssige fordi
der bag Dugnad Center Vesterbro står flere foreninger, som
alle med deres engagement har vist vilje til at medvirke til imødegåelsen
af narkotikaproblemerne på Vesterbro. Men perspektivet er
ikke mindst spændende, fordi der tegner sig et partnerskab
mellem de lokale kræfter og Københavns Kommune –
et partnerskab, der er helt afgørende for realiseringen af
forsøget med sundhedsrum.
Vi skal nu bare have forsøgets grundlag og indhold helt på
plads. Det er selvfølgelig noget, man først og fremmest
i partnerskabet mellem de lokale kræfter og kommunen tager
sig af, men selv vil jeg også gå aktivt ind i finpudsningen.”
Udover forsøget med sundhedsrum støtter indenrigs-
og sundhedsministeren Mændenes Hjems ”Brobyggerprojekt”
med knap 3 mio. kr. og et projekt, der hedder ”Havebrug for
stofmisbrugere” med godt ½ mio. kr.
Fakta om Vesterbro-puljen
I efteråret 2005 indgik regeringen og satspuljepartierne aftale
om udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet.
Med aftalen blev der bl.a. afsat 10 mio. kr. til Vesterbro-puljen.
Efter at have fået satspuljepartiernes tilslutning har indenrigs-
og sundhedsministeren siden forhøjet puljen til 16 mio. kr.
Fra Vesterbro-puljen har foreninger mv. kunnet søge
om tilskud til dækning af udgifter til udvikling og gennemførelse
af lokalt forankrede initiativer, der tager sigte på i bred
forstand at forbedre forholdene for stofmisbrugerne og afhjælpe
de problemer, som narkotikamiljøet påfører Vesterbro
i København.
Kontakt: Specialkonsulent Lars Petersen, tlf. 72 26 95 80, eller pressemedarbej-der Allan V. Andreasen, tlf. 72 26 94 14.
Pressemeddelelse
25. august 2006
Indenrigsminister
godkender Danmarks første sundhedsrum. Baggrund.
Foreningen
Dugnad Center Vesterbro forventer sig meget af projektet og samarbejde
med Københavns Kommune, idet det forventes at kunne hjælpe
og støtte en lang række stofbrugere på Vesterbro
– og dermed forbedre forholdene på Vesterbro. Men
samtidig pointerer Dugnad Center Vesterbro, at ingen må forvente,
at dette initiativ løser alle narkorelaterede problemer på
Vesterbro. Det er et vigtigt skridt i retning af at hjælpe
flere, men det er vigtigt at have sig for øje, at der med
dette projekt ikke bliver etableret et fuldstændigt sundhedsrum
i dets virkelige betydning, idet der kun bliver mulighed for, at
stofbrugerne kan indtage egne lovlige stoffer. Fakta: Vi
er meget glade for tilsagnet fra Sundhedsministeriet om støtte
til projektet og vi forventer os meget af samarbejdet med Københavns
Kommune. Yderligere
oplysninger om Dugnad Center:
www.dugnad.dk/dugnad-center Yderligere
oplysninger: Michael
Lodberg Olsen 2585 2485
Lars Løkke Rasmussen har i dag godkendt landets første
sundhedsrum, der kommer til at ligge på Vesterbro. Sammen
med tilsagnet følger et beløb på 12,2 mio kr.
Pengene gives til Dugnad på Vesterbro som sammen med Københavns
Kommune skal drive et nyt center.
En række foreninger, institutioner, erhvervsdrivende, beboere
og stofbrugere lavede i september 2005 det første Dugnad
møde hvor der kom 101 konkrete løsningsforslag på
de narkotikarelaterede problemer på Vesterbro. Over 80 personer
med lokal tilknytning oversatte de 101 forslag til en konkret indsats:
Dugnad Center Vesterbro.
Der er indgået et partnerskab med Københavns Kommune
om etablering af Dugnad Center Vesterbro. Københavns Kommune
skal stå for sundhedsrum samt den social- og sundhedsfaglige
rådgivning. Dugnad Center Vesterbro for værestedsfunktionen.
Der bliver fælles indgang til initiativet hvor alle kan komme.
Rådgivningen er fælles for alle stofbrugere uanset kommunal
tilknytning. Indenrigs- og sundhedsministeriet støtter Dugnad
med 12,2 mio. kr. over 3 år til etablering af Dugnad Center
og drift af værested. Københavns Kommune støtter
med 6-7 mio. om året til sundhedsrum, social- og sundhedsfaglig
rådgivning.
Vi ser nu frem til at komme i gang med arbejdet, og den første
vigtige fase bliver nu at finde den rigtige placering til Dugnad
Center Vesterbro og skabe en god dialog på Vesterbro om indholdet
– vi håber meget at mange på Vesterbro vil deltage
aktivt og konstruktivt i projektet.
Og i bogen udgivet af Dugnad ”Danamrks problem på Vesterbro”.
Kan købes hos Politikens Boghal.
Talsmand, Dugnad Center Vesterbro
Formand, Dugnad Center Vesterbro
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Dugnad Center Vesterbro-svar[1].pdf | 1012.55 kB |
| Ansskema Vesterbro-pulje.pdf | 24.31 kB |
| Bilag2_okonomi.pdf | 10.83 kB |


