Hamborg

St. Georg, en bydel i Hamborg, som eksempel og Drob Inn som en realitet.

Cafe Dugnad er blevet et tilløbsstykke for stofbrugere på Vesterbro med god mad og toiletter. I lyset af den øgede opmærksomhed fra de nærmeste naboer og politi omkring Cafe Dugnad og den øgede trafik af stofbrugere i Kødbyen ønskede vi at indhente erfaringer og inspiration fra Hamborg, der igennem en årrække har taklet de mange stofbrugere i bybilledet. Det er foregået i et samarbejde mellem en lokal organisation, de handlende, bystyret og politiet. St. Georg-bydelen har mange lighedspunkter med Vesterbro, som en del af et storbymæssigt centrum med en hovedbanegård som knudepunkt. Hamborg har i alt omkring 12000 stofbrugere, hvor København har omkring 6000.

Dugnad har her i foråret 2009 med personale og bestyrelse besøgt Drob Inn for at se på, hvilke tilbud stedet indeholdt og deres resultater. Drob Inn i Hamburg er et stofindtagelsesrum, der tilbyder stofafhængige muligheder for at fixe og at ryge samt sociale og sundhedsmæssige tilbud. Besøget havde fokus på indhold og kvaliteten heraf, mens vort besøg denne gang rettede sig mod stedets historie og deres erfaringer omkring samarbejdet med politiet.

Historien er, at stofbrugerne satte deres markante præg på bydelen, som vi har set det på Vesterbro igennem mange år. Initiativet startede i 1987, hvor man lejede sig ind i nogle lokaler midt i byen og som en del af gadebilledet. Protester og klager fra hoteller og handlende førte til, at der efter et par år skete en udflytning til et parkområde i udkanten af bymidten men stadig ikke lagt fra hovedbanegården. Stofbrugerne holdt til i nogle opstillede skurvogne, som tjente som værested med mad, sygepleje og omsorg. Her var der fortsat problemer med naboer og en høj grad af synlighed, og i samarbejde med bystyret, naboer og politi forsøger man at finde et bedre egnet sted, og det besluttes at forsøge at etablere et stofindtagelsesrum, inden man får en national lovgivning på området. I 2001 lykkes det at erhverve sig en større bygning, der er trukket lidt tilbage i et område med kontorbygninger og ca. 500 m. fra hovedbanegården. Her etableres et omfattende og sammenhængende stofindtagelsesrum, der tilgodeser stofafhængige med rum til stofindtagelse, cafe med mad, sygepleje, socialfaglig rådgivning, overnatningsmuligheder osv. Endvidere etableredes en sprøjtebytteordning, hvor man i en luge ud til pladsen foran kan få udleveret et rent sprøjte-/kanylesæt for en brugt sprøjte/kanyle.

I dag er stedet en stor succes, idet omkring 400 brugere benytter stedet dagligt. Kanyler og affald knyttet til stofbruget er forsvundet, og handel er koncentreret som småhandel på pladsen foran bygningen eller trængt væk fra bybilledet. Politiet er en vigtig samarbejdspartner, og politiet har i en årrække kørt en repressiv linie, der sætter stofbrugerne under pres med hensyn til ophold med besiddelse af stoffer, åbenlyst fixeri og stofhandel. Foran Drob Inn kan politiet gribe ind ved større handelsaktivitet og uro, og politiet cirkulerer dagligt flere gange i deres grønne busser. Det er lykkedes ved et konstant tæt samarbejde mellem Drob Inn og politiet at justere og afbalancere politiindsatsen, således at stofbrugerne ved, hvad de kan og må. De har et sted, hvor de er fredet med deres stoffer til eget forbrug, og hvor de kan få hjælp over en bred skala. Hovedbanegården og midtbyen synes støvsuget for stofbrugere, der hænger ud, fixer eller handler. Hamborg praler selv af, at det er den eneste europæiske storby, hvor stofbrugerne ikke samles foran hovedbanegården. Der er ingen spor af kanyler eller anden stofrelateret affald i de nærmeste omgivelser, omkring hovedbanegården og i midtbyen. Der er sket en markant udtynding af stofbrugere i det offentlige rum, og adgangen til og fra Drob Inn synes præget af en vis anonymitet, der ikke påkalder sig omgivelsernes opmærksomhed.

Den inspiration og de erfaringer, vi fik i mødet med Drob Inn og politiet, kan vi i Dugnad udbygge og arbejde videre med. Netværksarbejdet er godt indarbejdet i Dugnads virksomhed, og det er vigtigt, at vi hele tiden lytter til og manøvrerer i forhold til vore omgivelsers reaktioner på vort forehavende. Et ligeværdigt samarbejde med politiet er vigtigt, fordi politiet er en vigtig kilde til regulering og viderehenvisning af stofbrugerne. Den politimæssige og sociale indsats skal afbalanceres, således at den samlet kan virke som en påvirkning, der bringer stofbrugerne tættere på et værdigt liv med en vis grad af medansvar. En sprøjtebytteordning er værd at kigge nærmere på, og vi vil undersøge den danske politik med en fri udlevering af sprøjter med hensyn til fordele og ulemper. Vesterbro har i lighed med St. Georg i Hamborg fortjent en sammenhængende løsning, der kan integrere stomisbrugsproblematikken i lokalområdet som en permanent løsning i stedet for en udsigtsløs flytten rundt på problemerne.

September 2009 Dugnad Vesterbro