Ugebrevet A4 har fået lavet en meningsmåling om ansvar og flere frivillige opgaver. Under overskriften “Fri os for mere ansvar” udgiver A4 i dag artikel med målingen. Udganspunktet er at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil med et udvalg have danskerne til at tage mere ansvar for blandt andet børns lektielæsning og svage kolleger på arbejde. Men danskerne har ikke lyst til at udføre flere opgaver frivilligt, viser undersøgelse.
Men tager man et andet udgangspunkt en Claus Hjort der anklager børn for ikke at besøge og tage ansvar for deres forældre på plejehjemmet - kan det være vi kan komme ud over forholdet mellem dem og os.
Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i dem (det offentlige) og os (borgere). Hvem skal have ansvar for hvad og hvornår skal det offentlige tage over? En ansvarsfordeling der deler vores samfund op i 2. Gennem snart mange år er det løbende dokumenteret, at den offentlige sektor har store problemer med at løse opgaven. De ser sig selv som en koncern, der skal tage ansvar og styre indsats og økonomi som en privat virksomhed. - Som en ansvalig virksomhed. De skal selvfølgelig være ansvarlige. 70 og 80´erne viser klart et billede af en offentlig sektor, hvor der ikke var styring på økonomien i rigtig mange kommuner og statsorganisationer. Det er der så kommet, sammen med en styring og kontrol af indsatsen, der - inspireret af økonomiske styrins- og kontrol systemer - bliver til topstyrede, kontrollerende og ansvarsfratagende styring.
Når vi lokalt på Vesterbro ønsker at skabe en fælles indsats overfor stofbrugerne på Vesterbro med et Dugnad Center med Sundhedsrum og indgår et partnerskab med Københavsn Kommune om det - ønsker de at styre og have ansvar. Dugnad
ønskede en Følgegruppe, der kunne få ansvar for indsatsen - men
kommunens krav var at Følgegruppen ikke havde direkte kompetancer i
forhold til indsatsen. Det hed sig “at når vi putter så mange penge i
vil vi også have styring.” Så medarbejde med bopæl i Gentofte med
arbejdsplads i Københavns Kommune ønsker at bestemme over vores penge
og tage ansvar for en lokal indsats på Indre Vesterbro. Et godt
eksempel på hvordan man ikke skal gøre - og inspiration til at få VORES
offentlige indsats til at fungere bedre. Ansvaret ud til den lokale
institution, der i samarbejde med lokalområdet og brugere skal have
ansvaret for hvordan arbejdet bliver udført. - Udgangspunktet er
selvfølgelig, at den økonomsike ramme skal overholdes - det er også
målet i min husholning. Men jeg tager sammen med min familie ansvaret
for, hvordan vi gør det og for at det løber rundt.
Det offentlige er også min indsats. Ellers ville jeg forsøge, med al
kraft, at skaffe mig et så skattefrit grundlag som muligt. Det ønsker
jeg ikke. Vi har en grundlæggende samfundsholdning om, at vi sammen
løfter nogle opgaver, som vi alle kan have glæde af. Vi ønsker at tage
os godt af dem har der det dårligt, er svage, syge eller på anden måde
har brug for hjælp og støtte. Vi prioritere at vores børn kan blive
passet, så vi alle kan være på arbejdsmarkedet. Etc.
Det handler ikke om at vores lokale folkeskole skal have ansvaret for, at give børnene mad. Det handler om, at vi sammen har et ansvar for, at børnene trives og lærer at stave og regne - og spise sundt. Det kan være nogle skoler gerne vil kunne tilbyde mad som en del af læringen omkring mad og spisekultur. - Lad dem dog selv bestemme det.
Så politikere og topembedsmænd ud af den offentlige indsats - ind med lokal ansvar så leder, personale, brugere, pårørende og lokalområdet selv kan skabe VORES offentlige indsats.


