Er mødet mellem kreative Vesterbroere og stofbrugerne - der sammen udvikler Dugnad Center.

Et Dugnad Samarbejde med der tværfaglige arbejdsfællesskab for designere, produktudviklere, arkitekter og kommunikationsfolk - Republikken.
Hjemmeside for republikken ...

BAGGRUND
Til trods for tredive års ihærdig indsats med at fjerne de hårde stoffer er Vesterbro stadigvæk det område i Danmark, hvor flest narkomaner færdes og lever med dertilhørende store problemer for beboere, erhvervsdrivende og ikke mindst stofbrugerne selv.Derfor bakker politikere, beboere, socialarbejdere og politiet op om, at der skal nye løsninger på banen. Et af disse tiltag er etableringen af et helt nyt DUGNAD CENTER for stofmisbrugere, der kan medvirke til at skabe bedre forhold i bydelen. Centeret er tænkt som et multi-funktionelt rum, hvor stofmisbrugere kan opholde sig og have samvær med ligesindede, modtage sygepleje, håndtere konfliktløsning og deltage i relevante aktiviteter. Samtidig er ideen, at DUGNAD centeret skal muliggøre en forbedret dialog mellem stofbrugere, borgere og myndigheder, for at skabe større gensidig forståelse, tolerance og hensynsfuld adfærd grupperne imellem.

Centeret udspringer som en central ide fra det DUGNAD arrangement, der blev holdt i september måned i år, hvor en lang række beboere, eksperter og myndigheder mødtes for at løse konflikten mellem bydelens narkomaner, som mangler et steder at være, og sure borgere, som klager over brugte kanyler på fortovet og narkomaner, som fixer på åben gade. Resultatet var udviklingen af et idékatalog med 101 løsninger, herunder DUGNAD centeret, som efterfølgende har mødt opbakning fra politikere og myndigheder.

Næste skridt i projektet er afholdelsen af et DESIGN DUGNAD, hvor en udvalgt gruppe på 25 designere, arkitekter og kommunikationsfolk mødes til en videre ide- og konceptudvikling samt visualisering af centeret og andre løsningsforslag.

UNDER DESIGN DUGNAD SKAL VI ARBEJDE MED FØLGENDE EMNER:INDRETNINGSDESIGN Hvordan kan de fysiske rammer i et DUGNAD CENTER tilpasses til målgruppen stofmisbrugere.Kan vi udvikle særlige møbler og inventar, som understøtter centerets vision og brugernes særlige behov og ønsker? KOMMUNIKATION Hvordan kan et DUGNAD CENTER bruges til at skabe en bedre dialog mellem stofbrugere og beboere på Vesterbro? Hvilke arrangementer og events kan fungere som isbryder og sætte skub i mødet mellem de forskellige grupper?EKSTERIØRDESIGN Hvordan kan vi gennem arkitektur og ydre design understøtte visionen og formålet med et DUGNAD CENTER?FUNKTIONER OG AKTIVITETER Hvilke aktiviteter kunne vi forestille os stofbrugere deltog i som en naturlig funktion af et DUGNAD CENTER?For at give de inviterede designere, arkitekter og kommunikationsfolk de bedste arbejdsbetingelser deltager ved arrangement følgende eksperter, som vil præsentere en række af centrale stofbruger relaterede problemstillinger:
- Nanna W Gotfredsen gadejurist, Kenneth A. Balfelt kunstner arbejder med rum og udsatte, Evy Frandsen kriminilog Dr i narkorelaterede kriminalitet, Jørgen Kjær formand for Brugerforeningen for aktive stofbrugere

Eksterieur
Gruppen bestod af Helle Gade Jensen, Christian Hagemester, Klaus Rix Jakobsen, Jette Sandvang og Maria Ortmann

For designet af Dugnad-centrets ydre rammer, gør sig en del forhold gældende. Centret skal have en ydre karakter, så ikke kun stofbrugere føler sig tiltrukket af stedet, men også lokalmiljøets øvrige beboere. Overordnet forestiller vi os centret, som en form for kulturhus med udvidede beføjelser og ekstra fokus på svage gruppers behov og aktive-ringsmuligheder. Det skal visuelt indbyde til tværkulturelt samarbejde og kulturelle tiltag. Det skal derfor være nemt at komme til... og selvsagt ligge centralt på Vesterbro.

Det skal ligge i gadeplan, så det er let tilgængeligt og så man får øje på det, når man bevæger sig rundt på Vesterbro i hverdagen.

Indgangsparti
Indgangspartiet skal være lækkert og indbydende, så også den “alminde-lige” borger får lyst til at træde ind og benytte husets mange tilbud og møde nye mennesker. Da det på forhånd er ret sikkert at stofbrugerne naturligt vil bruge stedet, er det vigtigt at fokusere netop på tiltrækningen af områdets øvrige borgere.
Der skal både være en vis mulighed for at se, hvilket rum det er, man bevæger sig ind i, samtidig med, at stedet ikke skal fremstå som et abebur. I skitsen til centret er derfor indtænkt en automatisk skydedør som aktiveres af en censor når man passerer centret inden for en vis radius. Døren tænkes lavet af et dobbelt lag glas, hvorigennem der cirkulerer vand, så man skaber en vis transparens uden at gøre den til et udstillingsvindue. Herudover ser vi i vandet en vis symbolik, som både maner til ro, men også illustrerer den renhed, hvormed man går ind i centret.

Hvad der måtte være af vinduer i den øvrige del af facaden, forestiller vi os brugt som en form for udstillingsvinduer, hvor centrets aktiviteter og resultater præsenteres på en spændende og tidssvarende måde. Igen for at illustrere og tiltrække- og samtidig skåne brugerne for at blive udstil-
lingsgenstande. Vinduerne forestilles generelt opbygget af mindre mo-duler, så evt. smadrede ruder er nemme og billige at skifte ud.
Også ud til gaden skal der skabes opmærksomhed omkring centrets aktiviteter. Dette forestilles gjort ved hjælp af et A-skilt, som desuden kan signalere at centret er åbent.

Kunst og signaler
I planen er der indkorporeret en skorsten, som kan udsende forskellige farver røg, dels som symbolet på stedet som en fabrik der er aktivt i gang med at udføre skæve jobs (se aktivitets- og kommunikationsafsnittet) og bearbejde lokale problemer. Røgen kan således antage forskellige farver alt efter hvilke aktiviteter, der på det pågældende tidspunkt er på det højeste. Eksempelvis kan grøn røg signalere fred og fordragelighed, mens rød røg kan signalere konfliktløsning...... signaler der skal tages op til videre bearbejdning.
Centret skal selvsagt også have noget kunst udenfor som et signalement for et tiltag, der både dækker over det kulturelle arbejde, men også som pendant til så mange andre virksomheders ønske om at signalere seriøsitet og overskud. I skitsen tages der udgangspunkt i en abstrakt skulptur skabt af rækværket omkring Maria Kirkeplads som symbolet på en genetableret åbenhed og tolerance.... et monument over fortidens uoverensstemmelser, a la muren i Berlin.

Bagom centret
Der skal selvsagt også findes plads til udendørs aktiviteter i et center som Dugnad. På Maria Kirkeplads er det en kendt sag, at pladsens brugere er aktive boldspillere over sommeren, og kirkens mur inddrages ofte i boldspillet. Det er derfor oplagt at indtænke en form for fodboldbane bagved centret, hvor boldspillet ikke griber forstyrrende ind i de trafikale forhold. Udover selve boldbanen er også indtænkt en mur, som dels kan gøre det ud for murene på Maria Kirkeplads, dels kan bruges til “Antonius” et gammelt spil, som bygger på deltagernes tillid til hinanden. Sidst men ikke mindst er muren også tænkt som en graffitti-væg, hvor man kan få afløb for tanker, drømme og frustrationer eller blot kreative indfald.

Området skal også have bænke både for- og bagtil, hvor man kan slappe af, eller konversere. Der skal være askekummer og affaldsanordninger, som opfordrer til almindelig renholdelse, ligesom der også skal være adgang til toiletfaciliteter på gadeplan og muligheder for at parkere cykler (og hunde- om nødvendigt). Og så skal der være godt med træer og andet grønt, så stedet ved første øjekast fremstår frodigt og indbydende.

Interieur
Gruppen bestod af Josephine Malling, Jesper Tarnø, Mette Høj og Kenneth A. Balfelt

Skæve jobs /’Den uformelle arbejdsformidling’
Formål: Afkriminalisering, skabe værdige jobs, skabe dialog og interaktion med beboere.
Hvor alle der har brug for at få en opgave udført kan henvende sig og få
hængt sin efterspørgsel op på en form for tavle i centret. Og hvor akutte
opgaver kan formidles til de der på det tidspunkt opholder sig i centret.
Få take away maden bragt til døren, få leje video/DVD’en bragt til døren,
Lufte hund, passe børn, få ryddet kælderen, malet stakittet osv.
Den ultimative vision er at forældre får stofbruger til at kigge efter deres børn, imens de handler ind! Sådan var det i gamle dage på Vesterbro!
Sælge ”Fixe Juletræer”.
Crime Film Info Bank – filmselskaber kan få konsulentstøtte til at udvikle kriminalitetsscener.

Gade værksted
Faciliteter til reparation af køretøjer, værktøj og reservedele.
Udveksling af viden og erfaringer.
Få, indsamle, købe gamle cykler, reparere dem, give dem ’ Fixet Cykel’
logo/Image, sælge dem. Udvikle ny Vesterbro-cykel som helt eget niche
produkt. Åbent for alle, ’betal 10 kr. for at reparere din cykel her’.
Kunne måske udvides til barnevogne, cykel taxi, børnecykel central.

Klunse-tingfinder-bytte-gave-butik
Hvor man ikke kan købe ting for penge, men kan bytte sig til ting med
andre ting. Reparere, forfine eller samle ting man har fundet. Rengøre,
pakke ind og lave gaver.
Her også møbel reparations ideen og måske hjælp til at skabe hjem (– det
sker at stofbrugere egentlig har eller får en lejlighed, men det kan være
svært at skabe et hjem de har lyst til at være i, når alt hvad man ejer kan
være i en bærepose.) Her kunne andre i centret hjælpe med at skaffe basale ting og få startet en form for indretning.

Dialog
Formidling af generelle og aktuelle informationer både stofbrugere
imellem, på tværs af alle brugere af centret og mellem centret og resten
af Vesterbro – København – Danmark - verden!
“Sige-hej-kampagne”. Fælles arrangementer for stofbrugere og beboere –
f.eks. landskampe, dokumentarfilm, spisning. Info møder og foredrag med relevans for stofbrugere.
PR om hvorfor vi skal kalde dem ”stofbrugere”, frem for narkoman eller stofmisbruger.
PR om at fremstille stofbrugere som aktive subjekter frem for ofre.
Få en ven – stofbrugere får en mentor. Vigtigt at udvikle dobbelt udbytte, så mentor også får noget ud af det.

Uddannelse og Stof Skolen
Nærværende og åben dialog om stoffer, fixeri, hygiejne. Indgå i dialog om forsyningssikkerhed og god handelsetik. Udvikle Smiley system, der viser hvem der sælger gode eller farlige stoffer. Teste stoffer – link frivillig kemiker/farmaceut til projektet. Lære at fixe, Lære at handle osv.
Give beboere (skoleklasser, politikere, folk fra provinsen osv.) reel
indsigt i stoffernes verden. Her eventuelt et ”showroom” som viser et
funktionsdygtigt fixerum, der hele tiden kan forbedres. Stofbrugerne vil
nok gerne være med til løbende at afprøve rummets funktionsdygtighed.
Lære at forhandle. Lære e-mail og internettet for at kunne klare sig i social systemet.

Interiør
Lockers til de hjemløse med fingeraftryksnøgle - så mister de aldrig nøglen.

Aktiviteter
Gruppen bestod af Kasper Lynge Jensen, Jakob Bekker-Hansen, Jesper Melson, Mikkel Gaardman og Agnes Fries

Oplysning
Udover at være fikserum er der behov for oplysning - til alle parter. Stofbrugere skal lære hvordan man injicerer forsvarligt, byens beboere skal lære hvordan det er at være stofbruger.

Engagement
Hvor meget man som stofbruger engagerer sig er op til den enkelte.
Det skal være muligt at komme for at fikse og så gå igen, ‘in-and-out’, men det skal også være mulighed for at gøre en indsats - og en forskel - hvis man har overskud til det.

Fikserum
Skal være sterilt og passet af uddannet personale.
Indrettet til både injektion & rygning. Ingen spørgsmål og - udover at fikse korrekt - ingen forpligtigelser.

Stue/hyggerum
Et sted hvor man kan slappe af. Fungerer som café. Her kan man snakke, spille spil, læse tegneserier eller lege med LEGO.

Kreativt værksted
Et sted man kan udtrykke sig, male eller arbejde med foto.

Narkohotline
Et sted man kan ringe med spørgsmål der vedrører narko, stofbrugeres hverdag eller hvad man ellers vil spørge en stofbruger om.

Rådgivning
Et sted man som stofbruger bliver hjulpet til at finde det rigtige sted at gå hen med sit problem, hvad enten det er et hospital, en jurist eller afvænning man har brug for.

Aktiviteter
Uddannelse, f.eks PC-kørekort. Lokale kompetencer bliver udnyttet til vidensdeling, ‘Learning for Life’.

Daglejerarbejde
Madlavning, hotline og rengøring er eksempler på arbejdsopgaver man kan tage på daglejerbasis. Det skal være nemt at få tjent en skilling på lovlig vis - uden at skulle alt for meget administration igennem.

Husdyr
Stuen har sine egne husdyr som spreder en hjemlig stemning og gør at man føler sig hjemme og velkommen.

Vaskemaskiner, bad og toilet

Busture
Kom ud fra byen! Ture for alle på Vesterbro, der trænger til engang imellem at komme væk fra byen og se noget skov eller strand - eller græs! Bussen kører hver uge og alle der vil kan komme med.

Galleri
Her vises foto, maleri o s v udført af stofbrugere i det kreative værksted. Ved at se sine ting vist offentligt får man bedre selvværd, samtidig med at muligheden for at byens beboere får indblik i stofbrugeres hverdag øges.
Galleriet er et sted alle skal ‘turde’ at komme. Det skal fungere som et hvilket som helst galleri og agere bindeled mellem stofbrugere og beboere. Dette er hele stedets ansigt udadtil og drives af de stofbrugere der har overskud til at møde og diskutere med offentligheden.

Blad & postkort
Flere måder at øge kendskabet til og forståelse for stofbrugere og deres liv er et blad hvis indhold er skrevet, fotograferet, tegnet og fortalt af stofbrugere. Tegnestuer på skift står for at redigere bladet.

‘Go-cards’ bruges til at udgive en slags gæstebog, hvor dem der kommer i fikserummet kan skrible ord eller tegninger ned, igen for at skabe muligheder for kommunikation.

Kommunikation
Gruppen bestod af Jakob Brasch, Jakob Bue, Lola Baidel og Kamille Thorgaard

Anerkendelse, værdighed og selvværd er nøgleordene.

Planen går ud på at indrette et hus med aktiviteter, som både stofbrugere og andre borgere i bydelen kan - og vil - bruge. En form for kulturhus.

Husets hjerte skal være et fixe/kokse-rum hvor der kun er adgang for stofbrugerne, og hvor de derfor føler sig trygge. Ideelt vil der her også være opsyn i form af en sygeplejerske og/eller en erfaren stofbruger.

Husets andre dele skal være åbent for omverdenen og rumme tilbud, der skaber mulighed for at stofbrugere og borgere kan mødes over en kop kaffe eller en cykelreparation, så begge parter kan opleve hinanden som mennesker i stedet for ikoner for hinandens fordomme, som det så ofte er tilfældet når konfrontationerne sker ”på gaden”.

Værksteder
Værkstederne skal ledes af stofmisbrugerne selv. De kan skrive sig på for de timer de mener de kan arbejde, eller den opgave de gerne vil påtage sig. Så der bliver ikke tale om 37 timer om ugen. Det gælder her om at finde nicheproduktion af forskellig art, der kan lade sig gøre med den foreliggende arbejdskraftreserve. Mange stofbrugere er f.eks. vant til at reparere alt, fordi de ikke har mange penge og denne kvalifikation kan vise sig nyttig i cykelværkstedet.

Cykelværksted.
Her får du ikke alene repareret din cykel – du kan også få den malet eller shinet op i din helt egen stil. Endvidere får du hver gang et ”tag” af en slags – hængt eller malet på – som viser at du får repareret/malet din cykel hos ”Vi fixer det” – ”cykler derudaf” – cykelværkstedet.

Børneteater

Kvarterets småbørnsforældre kan tage deres børn med til en teaterforestilling (eller dukketeaterforestilling) lavet i samarbejde med f.eks. Statens Teaterskoles instruktørelever. Her har de kreative velbjergede en mulighed for at vise at de mener deres samfundsengagement – og være med i nogle uger til at skabe en lille forestilling med stofbrugerne.
Forældre til små børn er ofte dem der føler sig mest truet af stofbrugernes tilstedeværelse i kvarteret, (kanyler i sandkasserne m.v.) og det er derfor vigtigt at der skabes en forbindelse til børnene – så der også her bliver mulighed for at lære hinanden at kende på en anden måde.

Cafe
God og billig mad og en ordentlig kop kaffe.
Om aftenen serveres en sund og velsmagende dagens ret og en eller to gange om ugen er der specialpris for pensionister. En klippekortsord-ning for borgerne er måske også en ide?
Stofbrugerne (som i særdeleshed har brug for noget ordentligt at spise – og hvis hus det jo er) spiser her på særligt fordelagtige betingelser.

Galleri / Billedkunstværksted
Åbent værksted for stofbrugerne, igen gerne med gæstelærere fra den københavnske kunstverden. Her skal være skiftende udstillinger – både med stofbrugernes værker og med udstil-linger udefra.
Idealet er et galleri for undergrunden, det eksperimenterende og det lokale.

Doku Bio
Biograf for dokumentarfilm – med forevisninger hver dag – hele dagen og aftenen. Der er ingen egentlig dokumentarfilmbiograf i København, så det ville være en oplagt ide at åbne en her, da den fint kan køres med skiftende ansatte, men fast ledelse.

Handy-man værkstedet
Her repareres alt det der kan repareres men ellers ville blive smidt ud. Vi taler om telefoner – brødristere – gamle pc´er – symaskiner – osv.

Re-Design
Genbrugstøj vaskes og sys om. Gæstelærere fra Designskolen – eller fra de efterhånden internationalt kendte danske designere. (Hvem ved – man kan jo altid spørge - og de fleste har et eller andet familiemedlem som har haft problemer med stoffer)

Brugskunst
Salgssted for brugskunst fremstillet af stofbrugerne. Keramik – Strik – Læder mm.
Udstilles evt. i forbindelse med cafe og galleri.